Naar en fremmed i Bil farer forbi "Hennegaard"

paa Vej mod de skønne Klitter ved Henne Strand med

Solskin og Sommer, skænker han næppe den gamle

Herreborg mange Tanker . Den ligner jo ved første øjekast

en almindelig Bondegaard; han lægger maaske ikke

engang Mærke til de Rester af Voldgrave, som paa de

tre Sider omgiver den og som gør, at Haven kommer

til at ligne en vestjysk "Kaalgaard" i større Stil.

Men har man været nede i den kampestenssatte og

kampestensbelagte Kælder, som st r ækker sig under hele

Stuehuset, og forset sig paa de gamle Munkesten, lyttet

til deres Hvisken og nemmet at se paa den gennem

Historiens mangefarvede Briller og saaledes fundet gennem

Skallen ind til Kærnen, kan det hænde, at det gaar

andre, som det er gaaet mig: at man lærer at leve med

og forstaa Tanker og Handlinger af Slægter, som forlængst

er sunket i Mulde, og lærer, at d e har som v i

haft deres Glæder og Sorger. deres Kampe, Sejre og

Nederlag.

Da jeg for en Del Aar siden var i Arkivet i Viborg

for at søge Oplysninger om .Hesselmed" s Historie, duk k ede

der under min Søgen saa meget frem angaaende

"Hennegaard", at jeg blev hængende ved d e n " ). * ) De to Gaarde har flere St e der fælles Kilder.

Stortid og Stormtid er gaaet hen over den gamle

Borg - i alt Fald dens Grund; men ogsaa baade stormhærdede.

ranke og stormhærgede og krøgede Menneskeskæbner

er formet inden dens Mure . Den har huset Men - -- - -

nesker, der har færdedes husvante i Kongens Sale; og

den har undertiden været et Armodens Hjem. Den har

været Hjemsted for de højeste Prælater, der vilde Folkets

Vel; og til andre Tider Hjemsted for dem, der vilde øde

Land og Folk. Saaledes skifter alt her i Livet.

Hennegaard ligger som en "Varde" herude i det

barske Vesten . Mod Syd Filsø, paa Grund af sit Fugleliv

en af Danmarks ejendommeligste Søer. Bag Søen i

Sydvest ses den lille Landsby B ø r s m o s e i Aal Sogn,

det vil sige, det er egentlig kun de tre højtliggende

Punkter: Kirken, den gamle og den ny Skole, der rager

op paa det geologisk ejendommelige Højdedrag, der er

mellem Børsmose og Grærup.

Mod Vest rejser Klitterne sig i et bredt Bælte med

mange smukke og ejendommelige Klitpartier fra Kj æ rgaard

Plantage i Syd til Blaabjerg Plantage i Nord;

her har vi saa det ' af fønikiske Sømænd allerede 800

Aar f . Kr. beskrevne B l a a b j e r g, og Vest for dette den

ikke mindre ejendommelige .Løvkltnt'' - muligvis Rester

af Fortidens Løvskove. Blaabjerg Plantage strækker sig

som et bredt Bælte fra Havet i Vest til helt over imod

Kli n t i n g og afgrænser Synskredsen mod Nord. Paa

Hennegaards Jorder mellem Gaarden og Plantagen i

Nord ligger en Række fredede Gravhøje - Minder om

en svunden Tids Bosteder . Mod øst ses Henne Stationsby;

og i Sydøst ud over Søen GammeItofts Plantage

og Gaard; Vest for denne dukker "Filsø ø" op

med sine faa Gaarde.

Alt, hvad der randes indenfor denne Synskreds er

historisk Grund.

Saaledes er Udsigten, naar man staar ved den gamle

Bispe- og Adelsborgs Volde; en vid Udsigt over et ejendommeligt

Landskab, ikke mindst det mærkelige kuperede

Terræn i selve Gaardens Nærhed; kun faa hundrede

Meter mod øst ligger paa en af disse kullede Bakker

 

Henne Kirke - en af Vestjyllands smukkeste Landsbykirker

- og rimeligvis med Begravelser fra de fleste af

Hennegaards Ejere fra Storhedstiden.

Og nu selve Gaarden. Ja , der er desværre kun faa

Minder om Fortiden. Den nuværende Hovedbygning er

opført 1831 efter Brand; og det er i alt Fald den 3.

Bygning paa samme Grund; for en af Ejerne i de svundne

Aa r hundreder lod efter alt at dømme saa meget ombygge

paa den gamle Bispeborg, at det nærmest maa

betragtes som en Fornyelse. Men der byggedes stadig

paa samme Sted indenfor Volde og Grave.

Under den nuværende Hovedbygning er der som

ovenfor meddelt Kælder i omtrent hele dens Længde;

Gulvet og Murene bestaar af store, raat tiIhugne Kampesten.

Denne Byggemaade tilhører en Tid, der ligger adskillige

Aarhundreder tilbage. Selve Grundmurene ser

ud til at være ca. 1 m brede - tilsvarende Mure findes

under Hovedbygningen paa Hesselmed. Og nede i Kældrene

findes en muret Kampestenspille , der naar til Loftet

og er ca. 2 m i Kvadrat . Efter Sagnet skal her en "Jomfru

Inger" være indmuret .

Ligeledes er der i Kælderen Rester af Munkesten

- og herigennem føres vi tilbage til det 12. Aarhundrede.

H e n n e g a a r d s Historie gaar som enkelte andre

af Vesteregnens Herregaardes saa langt tilbage, at den

taber sig i Middelalderens Mørke. Den ældste skriftlige

Meddelelse stammer fra 1145, idet et Brev fra Ribebispen

H e I i a s (Elias) angaaende Oprettelse af Domkapitlet i

Ribe er dateret "H e n n i n g g a a r d".

Paa den Tid er den aItsaa i Ribebispens Besiddelse.

Hvad har nu bevæget de høje Prælater til at anlægge

eller sætte sig i Besiddelse af en saa krigsrnæssig

udstyret Borg herude saa nær Vesterhavet?

Ja, Grundene kan ha' været flere.

Ser vi paa Danmarks Riges Historie, er Tiden s

omkring 1134 til 1157 en Ufredstid, Mord og Snigmord

er Midler for høje Maål, man viger end ikke tilbage for

Kongernord ; Retten sidder i Spydstagen - og Folket

tager Parti; ogsaa de højeste Prælater var undertiden

mere Krigere end Præster, jfr. A b s a Ion. Først 1157,

da Knud Lavards Søn Val d e m a r sammen med sin

Fosterbroder, Prælaten Absalon, kommer til Magten

skabes der Ro, og Danmarks Stortid oprinder.

Og i saadanne Fejdetider var det vel betænkt at

have en Borg her, godt beskyttet af selve den vilde og

barske Natur. Vesterhavet var ogsaa en Nabo, som gav

godt Udbytte; og paa en vis Tid ha'de Ribebispen til

H e n n e g a a r d hele Strandretten paa .Vesterside" , som

var Betegnelsen for Strækningen fra Blaavandshuk til

Nymindegabet. Det var i de Tider, hvor man ved lidt

Hjælp fra Landsiden fik Skibene til at strande, og hvo r

de ombordværende undertiden kun ha'de Valget mellem

at springe i Havet eller blive slaaet ihjel, i begge Tilfælde

tilhørte Strandingsgodset den, der havde Strandretten .

Jo-o, "Kræ ' Vestergaard" var slet ingen daarlig

Nabo.

Hvorledes det som før beskrevet egentlig hænger

sammen med Gaardens ældre Historie, og hvorledes den ,

da den dukker frem af Historiens Taager, er i Ribebispens

Eje, kan der ikke paa nærværende Tid gøres fuld

Rede Ior")*) Gaarden brændte i 1831; derved gik dens Arkivalier til Grund
; men mange Ting taler for, at den er opført

af en af de mægtig Ribeprælater. Af adskillige Dokumenter

fremgaar det, at Ribe Bispestol tidligt ejede meget

Gods i Vestjylland. Og i Danmarks Stortid, da Konge

og Gejstlighed holdt sammen og . støttede hinanden, blev

Bisperne rige og mægtige - saa mægtige, at Kongerne

snart maatte bøje Knæ for dem.

Som Arbejdshypotese kan vi antage, at H e n n e g

a a r d er opført omkring den Tid, da vi har det første

skriftlige Minde derfra, og maaske af den samme Prælat,

. der har underskrevet det, H e l i a s. Vi har, som vi skal

se, Bevis for, at h a n var en Mand, der holdt af at bygge.

1134 ha'de hans Forgænger Biskop Thore begyndt

at bygge Ribe Domkirke, hvortil de rige Ribeborgere

ha'de maattet bøde klækkeligt; men han faldt samme

Aar i den store Krig ved nFodevig" i Skaane - det

nuværende nHøllviken" ud imod Øresund. Det var i

Kongsemnefejden efter Kn u d L a var d s Mord 31 . Jan.

1131 . Den 4. Juni, 2. Pinsedag 1134, stod her det afgørende

Slag; og at Datidens Gejstlighed ikke alene

kæmpede med aandelige Vaaben fremgaar af, at ikke

mindre end 5 Bisper og 60 Præster blev paa Valpladsen

- de gyldne Kæder var betalt .

Biskop H e l i a s arvede aItsaa sin Forgængers Plan,

og han fuldførte Bygningen af den ældste Del af Ribe

Domkirke i Aarene 1142-1164.

Hvad enten denne gejstlige Bygherre nu har opført

H e n n e g a a r d eller ej, er det en Kendsgerning, at den i alt

Pald fra hans Tid hører under Bispestolen, som lader

den sætte i god Forsvarsstand, hvad der efter de ovenfor

omtalte Ufredstider kunde være god Mening i .

Bisperne benyttede naturligvis ikke den afsides

liggende Borg som Bopæl til Stadighed, men kun lejlighedsvis

- og maaske netop mest i Ufredstider. Men

desuden kunde saadanne Gaarde danne Grundlag for

en god Indtægtskilde, og det gjaIt ogsaa for H e n n e -

g a a r d. Ved Køb, ved Mageskifter, ved Gaver til Kirken

. - Patronatsretten til denne ha'de Bispen allerede i Slutningen

af 12. Aarhundrede - o. s. v. blev den efterhaanden

et værdifuldt Gods, hvortil hørte det meste af

de omliggende Landsbyer: Stausø, Hennebjerg, Klinting,

Fidde, PiIsø ø, ja endog i Børsmose i Aal Sogn, i 10

Janderup og i Kolle var der Gaarde, som hørte ind

under Bispeborgen . Ogsaa en Del af L ø n n e, skønt

dette Sogn deng an g udgjo r de ege t Pastorat , hørte under

H e n n e g a a r d. I L øn ne Sogn e r e ndnu Mlndet beva r et

om dette Tilhø r sfo r hold fr a Ga a r de ns Stortid, idet en

Del af det vestlige bæ r er Navne t "H e n negaards Øde",

hertil hører f . Eks . e n De l af den nu o p dyrkede Sønderk l int

og en Del af Vesterlund. Fo r Resten er der en

Indberetning til O l e Wo r m 1648 - den Tids T r a p -

der genopfrisker et gamme l t Sagn om, a t na a r der var

Bryllup i Lønne Kirke. k unde d e r komme , ,25 f uldtlæssede

Vogne Vesterfra ""),

* ) Der er Frasa g n om, a t de r u df o r L ø nne So g n s k al have li g get

en hel Landsby, som under de s t ore S tor m flode r i 10. - 11 . Aarhundrede

skal være gaaet til Grunde, l i g esom der ud for Børsmose, Grærup

og Vejrs skal have ligget et helt Sogn, som hed M a l t .

Statsplantør D r e w s e n har m edde l t mig, at un der

K i ltte r ne i Nyminde P l antage k a n der træffes paa R e ster

af K l ynestabler, T r æstubbe og Plo vf urer . R i m e l i gv i s har

en De l af Stræk n ingen Henne Dam-Lønne, hvor Klitte rn e

i en senere T id har lej r et sig, været Skov - som

vi se n ere skal se, er der i de gamle Skøder noget, der

kan anføres som Bevis.

Jo-o, de Rib e bisper forstod ogsaa nok at samle paa

L i ggendefæ.

Ved d e nne Saml en Gods, b l ev B i sperne efterhaande n

ve r dslig mægti g e Stormæ nd, so m K on g erne maatte

r egne med - d e ho l dt Le n smæ nd li ge som K o n g e n; i

T i n g bøg er og L ensre gn s ka b er f i nd er v i e n D el N avne ,

som paa den Ma a de v i ser os G lim t a f Fo r tide n s Histo r ie .

Spørg er m a n n u o m Bo nde n , d e n f ri Bonde ba g

dette, ja , sa a var han Islæt p aa Tide n s og Histo r iens

store Væ v ; ha n be t alte s it L an d g i l de, s in K ong e- , K irkeog

Præsteti e nde og fik el l e r s bjær ge si g se l v , sin Kv i nde

og sine Børn som han bedst kunde. Aandel i gt set var

det for ham en trang Tid, en Tid hvor onde Vætter drev

deres Spil, og hvor undertiden selve Kirkens Mænd

maatte kaldes til Hjælp.

Navnet paa en af de første Lensmænd, vi kender

fra Hennegaard, møder vi 1486, han hed Mogens

N i e l s e n (Lange) og var Søn af N i e l s T h o m s e n til

L Yd u m g a a r d - det er den i de Aarhundreder her i

Vesteregnen berømte og dygtige Munk-Lange Slægt

med de 3 Roser i Skjoldet. Omk r ing 1430 stiftedes et

.Frændegtlde" , for at hele Slægten hvert Aar kan mødes:

de fattigste hjælpes, og der holdes Sjælemesse for de døde.

M. N.s Søn "Nigels Mowensen udi Hennegaard",

som Biskoppen skriver, har altsaa arvet Lenshøjheden

efterPaderen ; han er en betroet Mand, som Bispen ofte

benytter til Mægler og Dommer i vanskelige Sager.

Hvornaar han er død vides ikke.

Men den Lensmand, der giver os fast Bund under

Fødderne med Hensyn til H e n n e g a a r d og hjælper

os til at udrede Historiens ofte spegede Traade, er hans

Efterfølger P al l e B a n g. Han er en af de Skikkelser

som ved, hvad vi ved om ham, efter l ader sig et blivende

Indtryk: dygtig, villiestærk, snedig, Iorhandlingsdygtig

og udholdende, naar det gælder at naa et MaaI, alt i

alt en Personlighed.

I H e n n e g a a r ds Historie møder vi hans Navn

1533; men allerede 1512 træffer vi ham som Bispens

haandgangne Mand, da han i en Skrivelse af Bispen

omtales som "vor tafre Befalingsmand P a I n e B a n g i

Dondruplund". (I Give Sogn).

Denne Mand staar paa Grænsen mellem 2 Tider i

Danmarks Historie; og han har været fremsynet nok

til at nemme, at en ny Tid var i Færd med a t bryde

frem og at indstille sig derefter .

Saa kom 1536. iz

Og for at det hele kunde gaa lettere, som Krøniken

beretter, " ... ha ' de Kongen besluttet i Guds Navn at

tage Bisperne ved Vingebenet" .

Og den Ribebisp I var M u n k*)

* ) I. M.' mægtige Ligsten, hvorpaa man ser Bispen i fuldt Skrud

ses i Ribe Domkirkes s ø ndre Sideskib, h v or den er anbragt ov e r

hans Grav - - han døde 1539 . V e d en Unders ø g e lse af Graven i 1886

fandt man Rester af Bispehuen, der n u er i N ationalmusæet.
- Broder til denM o g e n s Mu n k, der besøgte Kr. d. 2 i Vejle og glemte

den jyske Adels Opsigelsesbrev i en Handske - maatte

ogsaa bag Bolt og Jern og kom først ud, da han med

blødende Hjerte, et bittert Sind og "et Pennestrøg til

"den kirkerøverske" Konge ha'de afstaaet alle Bispestolens

godslige Herligheder og sin Plads i Rigsraadet

samt afsvoret sine "papistiske Vildfarelser " .

Adskillige af Bispernes Lensmænd maatte følge deres

Herrer, men efter at være løst fra Lenseden til disse,

sattes de i Frihed; og for at en Mand som Palle Ba n g,

der i Tide ha'de faaet Kappen paa begge Skuldre , var

det let at skifte Lensherre, og han blev derfor siddende

som Kongens Lensmand paa H e n n e g a a r d, der nu

lagdes under "Riberhus", I Afgifter hertil betalte han

bI. a. aarlig 2020 Hvilling og 8 Skovsvin - Skovsvin

var saadanne, som i Eftersommeren kom ud i Skovene,

hvor de aad sig fede i Olden og Bog ** )**) Olden eller Agern er Egetræets Frugt, Bog Bøgetræets.
 i Modsætning
til de langbørstede Svin, der gik hiemme og fik lidt tilfældigt

Affald. Men herigennem er det altsaa indirekte

bekræftet, at der i alt Fald dengang var Skov til H e nnegaard .

Paa det nærliggende B I a a b j e r g med tilgrænsende

Klitter findes som ved "Nørreenge" . i Aal Sogn en Del

Egepurl , der k a n være Rester af Fortidens Skove *** ).

*** ) Fhv . Pl a ntør H a n s e n, Kj æ rgaard, h a r meddelt mig, at han

for mange Aar s iden har l a det gr a ve fle r e Meter ned i en Klit og

fulgt en saadan Egepurl for at finde Roden; men d e n gik helt tilbund s

i Klitten og antages at komme fra en Egestub .

Paa et m eget s e nere Tidspunkt, da .Ftlsø ø" blev

solgt fra H e n n e g a a r d, var det bI . a. paa Betingelse

af, at der aarIigt skulde leveres 80 Læs Brændsel til

Gaarden; men der k a n ha' været Tale om Klyne.

Selve Gaarden med tilhørende Bøndergods var altsaa

lagt under "Riberhus " ; men Strandretten beholdt

Rentekammeret - den Tids Statskasse , Den var altsaa

foreløbig gaaet tabt; men der var ogsaa andre, som

kendte dens Værdi og forstod at benytte Kongens Luner

og Pengetrang til i alt Fald at faa noget af den tilbage.

p a I I e B a n g sad nu som Kongens Lensmand paa

Hennegaard. Han var gift med Anne Fasti fra

"Vennergaard". De ha'de 2 Døtre: Elle og Anne. Og

begge Døtre blev godt gift . Den første med J ø r g e n

R a n tza v til Kjærgaard (ved Bramminge), Befalingsmand

paa .Elsborg" og . Lønborggaard". Den sidste

med Oluf Staverskov fra "Stubdrup " . Det var en

større Gaard i Harte Sogn, nogle km Nordvest for Kolding,

hvor Familien G l a m b e k - S t a ve r sko v havde

deres Hjem . O. S. var Søn af Peder Kristensen-

G I a m b e k til "Stubdrup" og Gunner * ) Staverskov,

eneste Barn af O Iu f S t a v e r s k o v til "Brinke". Baade

O. S. den yngres Forældre og 2 af hans Brødre begravedes

i H o Kirke - Slægten ha'de en større Gaard i

Bredmose. O. S. burde altsaa have heddet G l a m b e k

(alle de andre Sønner beholdt dette Navn); men da han

var opkaldt efter Bedstefaderen , og hans Mo'r var den

sidste i sin Slægt, har dette sagtens været medvirkende

til, at han optog sit Mødrenenavn - han beholdt det

gIambekske Vaaben.

O Iu f S t a v e r s k o v d. yngre maa paa en eller

* ) Saal e des navngi v es hun i genealogisk Arkiv. Men i et Pantebrev,

som de begge underskrev i 1499, staar d e r: Peder Kristensen

(Glambek) og velb. Kvinde Marine Stavers k ov. 14

anden Maade have s t aaet Kongen nær, f o r h a n næv n e s

flere Gange i Fo r bindelse med denne - Konge n ha ' d e

som Pr i ns haf t Besiddels e r i Koldings Omegn og e r ve l

derved kommen i Forbindelse med Egnen s unge Ad e l s mænd.

Og kort Tid eft e r sit Giffermaal faar O . S , Løf t e

om at b l ive S vigerfaderens Eftermand s o m Kongen s

Lensmand paaHenneg a ard . " . . . . naar Pa l le B a ng

død og a f gangen er, da maa h a n o m han forne P a 1 1e

B a n g overlever, annamme H e n n e g a a r d, M ø 11 e og

U g e d a g s m æ n d til sig o g med al dens rette Tilligge l

se , Rente og Ret ti ghed, eftersom P a 11e B a n g de n

nu udi Værge har, siden nyde, bruge og behol d e udi

sin Levetid saa længe han leve r .. . "

D e reft e r fø l ger, hvad han til Gengæld s kal yde.

". . . D a tum Ribe Fredag e n pro Lætare 1 5 43".

Nu ha 'de O. S . faa e t F o den u n der eget Bord, m e n

han vilde o gsaa gerne h a ' B o rd og F od paa e ge n

Grund.

Og i dis s e første Aar efter Reformationen ha'de

K o ngen Gods nok: Kirke-, K l oster- og B i spegods ; * ) men

det kneb med rede Penge. Og først paa Aaret 1544

so l gte Kongen "t i l næst kommende Omslags Behov" en

Del He r regaa r de , o g me l le m diss e v ar H e n n e g a a r: d,

som Oluf Sta v e r skov køb t e; men "han betingede

s i g "Stra n d r e t te n " til G a a r den", hvad Kong e n ha'de lo v et

ham; Kancel l ie t vil de dog he l st ud s tede S køde ud e n

Strandret ; men O . S. h a 'de Tid at vente. Og endelig

kom Skødet i O rd en, hvor i " der var tilstaaet Gaa r den s

Ejer Fo r s trandsret c a . en M i l i Udstrækning .. . . "

Var denne Forstrandsret, som paa Baggr u n d af d e t

ovenfor omtalte igen halvt r edie Aarhundrede se n er e k o m

til at spille en Ro l le, da saa værdifuld ?

* ) P r æstesta n den , Klost r e o g Kirker e j e d e ca . 1 / 3 a f D a nm ar k s

J o rd. 15

J a , til Oplysning tjener, at den s o m Aktiv var s ine

80 Daler værd aa r Iigt, og en Td. Har t k o rn (Hove d gaarde n

e solg t es ofte efter Hartkornsværd i ) var paa den Tid

for H e n n e g a a r ds Vedkommende ca. 25 - 30 Daler

v ærd.

Kr . d. 2 . gav ca . 1520 nogle ny S trandingsl o ve,

h uo refter Folkene fr a et strandet Skib skulde bjærges,

og Godset føres til nærmeste Kirke og af v ente Ejermand

e t Aar , før det maatte sælges. Det fortælle s, at den

R i beb i sp d e rover klag e de til Kongen og pa a beraabt e sig,

a t d er i n tet f andte s i B i belen om St r andinger . Kongen

sk al have foreh o ldt ham d e t 5 . og 7. B u d. Bispens Klage

maa tag es s om B e v i s for, at ogsa a h a n kendte Strandrettens

Værdi .

Nu var O. S. aI ts aa ejer af H e n n e g a a r d m e d

" alle dens H e rligheder" . Og nDonn e ruplund", hvor

han ti d ligere ha'de været i Bispens Tj e neste , ha'de han

a llerede købt i 1536 .

Efter Kilderne a t dømme, e r d et dog P a II e B a n g,

der stadig s t aar for Styret paa H e n n e g a a r d , f o r saa

s ent som i 1552 var han i København med t il at unde r s kri v e

Kr . d. 3 . Reces. Og endnu 1554 var han med i

en K ommiss i on angaaende Un d ersøge l se af en Sag, der

var r e jst mod Klaus Ba r fod i Sædding . Naar Palle s a n g stadig t ræder i Ej e rens Sted, kunde det tyd e paa,

at han r alt F ald va r Medeje r af Gaarden . O . S. ha'de

2 Go d se r foruden og b oede nok me st paa " D o r i n e r u p -

I l u n d", og h er døde ha n i 1586 og blev begravet i Gi v e

Kirke, hvor R i bebispen H e g e I u n d") holdt han s Ligtale .

O I u f Si a ve rs k o v efte r lod s ig 3 Sønn e r: H art v ig,

F a s t i og S p Ii id.

F a s ti arvede .Øllufgaard: i Skadst He r re d ; den

* ) De t er den sa m me B i skop, s om i s in Alm a na k h a r e f t e r l ad t

os e n s kr i ftlig Opt e gne l se om d en Løn n e Præs t , so m 1611 bl ev b nd t

f o r Tro l d d om. 16

.

1-

var oprettet t i l en Sædegaard af Farbroderen N i e l s

Pedersen Glambek * ) 1593, efter at han med Fr . d.

2. ha'de mageskiftet "Stubberup" i Jerlev Herred mod

det meste af 011uf By. Slægten gaar helt tilbage til

Valdemarstiden .

Spliid fik .Donneruptund''. Og Hartvig blev

Ejer af H e n n e g a a r d i men da den yngste Broder døde

som ung, arvede han tillige" Donneruplund". H. S. var

gift med B i r g i tt e V i n d, Søster til Fr. d. 2 . ' gode Ven

Kristen Vind**) til .Lydumgaard:'.

Om H . S. findes der ikke meget i Kilderne, det

kommer rnaaske af, at han mest boede paa " Dcmneruplund" ,

og her døde han 31 . Marts 1608. Han findes i

en Fortegnelse over Adelen fra 1593.

Et synligt Minde har han dog efterladt sig i Henne

Kirke, idet han efter en mundtlig Tradition har ladet

Kirkens Prædikestol "skære " af Hans Snedker i Ribe,

og paa den staar : H a r t v i g S t a v e r s k o v til H e n n egaard

Anno 1573 . Og desuden er der Rester af en

gammel Herskabsstol fra 1587 med Staverskovs og

Birgitte Vinds Ahnevaaben.

H. S. og Birgitte Vind ha'de ingen Børn, og

deres Ejendomme gik i Arv til Broderen F a s t i S t averskovs

Børn - F. S. var død 1607, men Moderen

Kr i s t e n c e Kr a g styrede Godserrie for dem . Der var

3 Børn: O l u f, S o f i e og A n n a. Oluf døde ung som

+ den sidste af Slægten paa Mandslinien 1622. Og hans

Søstre fik ved Skiftet 1624 Ejendommene til Deling.

Sofie tænkte paa at gifte sig med O tt o Kr u s e til "Balle"

og bragte " ham .Donneruplund'' i Medgift . A n n a fik

I H e n n e g a a r d. , ,011ufgaard", der var Fælleseje, bebo l

I I

l '

I ;

*) Se Side 13.

o ** ) Kr. V. var Høvidsmand paa Københavns Slot, en s aare betydnin g sfuld

Post , M e n fra 1584 boede han stadig paa " Lydumgaard" .

I

l i 17

I __ ... J .

edes af Moderen til hendes Død. A n n a S t a v e r s k o v ,

der var utrol o vet og Ejer af en Herregaard som Med g ift ,

har næppe savnet Bejlere blandt Sydjyllands unge

A de lsmænd. Men hun var ikke for intet Sønnedatter af

den ætstolte og godssamlende O Iu f S t a ve r s k o v. Den,

der tilsidst vandt hende og tog H e n n e g a a r d i Besid-

d e lse var en Mand langvejs fra, en Mand, hvis Levnedsløb

blev rigt paa Omskiftelser. Det var C h r i s t o f f e r

H va s til .Kaas" paa Mors. Han var Ætling af en

impulsiv Slægt, hvis Blod rullede hurtigt, en Slægt, der

ha'de Lyst til Eventyr"): og paa dette sidste kom det

heller ikke til at fattes for H e n n e g a a r ds nye Ejers

Vedkommende. Igennem 3 Slægtled skal vi nu i store

Træk beskæftige os lidt med denne Slægt. Inden vi gaar

videre maa vi for at forstaa Tiden . og dens Foreteelser

tage et kort Overbl i k over Udviklingen.

Under Erik af Pommern, Kristoffer af Bajrn

og de første oldenborgske Konger ha'de Bønderne delvis

mistet , deres Frirnandsret j de forsøgte gentagne Gange

a t vinde den tilbage. I Greve - og Skipper Cl ementsfejden

(1534 - -36) faldt Afgørelsen. Det er den

sidste store Kamp, Danmarks Bonde med Vaaben i Haand

fører for at bevare Resten af sine Rettigheder, som Ko n-

' gen, Adelen og Præstestanden efterhaanden ha'de

f r avristet ham. Men han tabte -og maatte bøde derfor.

Efter Fejden mistede de jyske Bønder i 49 Herreder deres

Gaarde, adskillige tillige Hovedet. Fra nu af var Bonden

stækket.

Borgerstanden var ifølge sine Lavs og Bys

k r a a e r ved a t være i Opgang . Ved Kongens og Adelen

s Samarbejde , knækkedes Præstestanden ogsaa i 1536.

* ) Christoffer Hvas' Oldemo ' rs Broder Jens Hvas til "Kaas"

ha ' de deltaget i Skipper Clementsfejden for den fangne Kr. d.

2 , imod den nyvalgte Konge Kr. d. 3 . Det kostede ham hans Hoved

i Viborg d. 9. Sept. 1536 . - - -~- " - - -_ . , . ~~ -_ . _~-- . - --- - -' . = .. - . -- . - - ~ -~---

*) Se D. R. H. Den rste Haandf æ stning b lev underskrevet af

Erik Glipping 1282. Den sidste af Fr. d. 3.1648. M.H.t. Haandfæstning

henvises 1iI Kilderne.

**) Saal e des skrev han selv sit Navn; paa den Tid brugt e s som

man ser ofte u i Sted e t for v og omvendt , ' .

18

Og naar man ser de Haandfæstninger, som Kongerne

maatte underskr iv e " ), forstaa r man let, hvorfor den Per l ode,

vi nu beskæft i ger os med fo r H e n n e g a a r ds

Vedkommende , T i den f r a ] 5 36 til 1660, kaldes Adelsvældens

Tidsrum. Og bag Gaar d e n s H i sto ri e maa vi

derfor i store Træk læse Tidens H i stor i e; fo r det er

Adelen, der præge r Tiden og skaber T i dens Udv i kling

og Historie - det er d e n, der her hjemme sætter Tidens

og Stridens Hjul igang baade aandeIigt og mate r ielt.

Vi vender nu tilbage t il H e n n e g a a r d.

Christoff er Huas**) " . .. v ar Er l ig og Velbr.

Mand Jens Hvasz til "Kaasz" og Fru Ingeborg Krvse

Dieris Søn og hvar føed paa hans Fædrene Gaard Kaasz

vdj Morsz Anno ]598 den d 22. Junij . .. "

SaaJedes staar , der i de gam l e Familieopteg n else r .

I Adelsforte g nelsen skrives han som Christof f e r

Huas til "Kaas " senere Hennegaard og Søv i g .

Hvorledes var nu disse t o saa fjerntboende unge

kommen i Forbindelse med h i nand e n? Jo , vi har et l ille

Fingerpeg . Christoffer H va s' , M ode r var En k e , og h a n

stod som Ejer af Fæd r enegodse t . H ans e ne ste Søs t e r,

I n g e r , søger 16] 9 gennem Ko n ge n at fa a s in Fædr e nearv

udbetalt - og det er førs t e G an g, vi m ø de r Chr i stoffer

Hvas' Navn. Og e ft er at A n søg nin g e n er bev i lget,

afhænder hun for en bil l ig Pri s de t ud la gte Gods

til Broderen for at det v e dbli v end e k a n hol d es sa m me n

- de r for ha'de ogsaa Moderen s id d et i u sk iftet Bo .

Hvorfor vilde Søster e n skifte? Jo, f o r Aa r e t e ft e r, i 1620 ,

blev hun gift med I var L a n g e til .Bra m mi n ge" . Han

var Søn af Christen Lange paa .He s s e lmed" i Aal 19

Sog n , og som Medgift maatte hun da medbringe sin

Fædrenearv.

Med Søsterens Giftermaal og Bosættelse her paa

E g n e n var Anledningen givet til, at C h r i s t o f f e t Ii v a s

og . A n n a S t a ve r s k o v kunde lære hinanden at kende.

Men f o reløbig indtraadte der store Begivenheder .

" Det var en urolig Tid. Trediveaarskrigen (1618-48)

r asede i Tyskland og Østrig . Til at begynde med var

det som bekendt en Religionskrig . Her hjemme i ' Danmark

regerede Kr . d. 4, og i Sverrig G u s t a v A d o I f.

P r otestanterne henvendte sig til Norden om Hjælp. G us

t a v A d o I f foreslog Kr. d . 4., at d e to skulde gaa i

Forbund ; men den danske Konge afslog det, han vilde

s e l v høste Æren . Og i Maj 1625 greb han ind . ·

I Nørrejylland var udnævnt 3 Ritmestre, Ch r i s t o ff

e r Ii v a s var den ene . Han " blev anbefalet paa e g e n

Regning" at oprette et Kompagni Ryttere. Om hans

Deltagelse i denne Krig skal vi ikke her komme ind paa.

Men vi skal i korte Træk, som Baggrund for den følgende

Tids Udvikling, opridse nogle faa Træk . .

Da Kr. d . 4 . greb ind, var Danmark slet forberedt

overfor en Modstander som denne Krig ha'de skabt:

den robuste General W a I l e n s t e i n. Et halvt Aar efter

Kr i gens Udbrud ba'de han med sine "Krigsknægte",

T yskere, Italienere , Kroater, Kosakker o. s. v. oversvømmet

<p class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt